Jeg synes udfordringen med frokosten er at den skal kunne tages med på arbejde! Jeg elsker i forvejen sjove plastikbøtter i alle størrelser og nu får jeg virkelig brug for dem! Læg ikke "pålæget" på brødet hjemmefra - så bliver det helt smattet...
Her er hvad jeg er spise i denne uge:
Torskerogssalat m kapers og rugbrød (2 personer)1 ds torskerogn (200g) røres op med 250g græsk yoghurt (2%), lidt friskpresset citronsaft og et lille glas kapers + salt & peber.
Spis en halv portion på 1 tyk skive rugbrød sammen med en lille side-salad af hjertesalat, cherrytomater og 1 hel avokado.
Chicken satay m gnavegrøntSkær 150 g kyllingebryst i strimler (sæt dem evt. på grilpinde af træ - bare fordi det ser godt ud!) og krydder dem med salt, peber, tørret chili og lidt paprika. Steg kyllingen i 1 spsk olie. Rør satay dippen af 20g peanutbutter med godt med friskpresset lime eller citron saft, peber og tørret chili.
Spis kylling og dip (protein og fedt) sammen med cherrytomater, agurkestænker, gulerodsstave og peberfrugt skåret i tykke stave. Både god varm (weekend frokost) eller kold (madpakke).
Tip! Jeg rørte lidt kvark i dippen, da min kyllinge portion var lidt lille. Havde jeg haft en åben dåse kokosmælk havde jeg taget lidt mindre peanut og tilsat et par spsk kokosmælk i stedet (sådan laves en rigtig satay efter min mening). Prøv eventuel med lidt mælk eller vand så konsistensen bliver som en tyk dip.
Kyllinge salat i mayo med karry og æbleKog 125 g kylling i vand tilsat salt og hele peberkorn. Afkøl. "Riv" kødet fra hinanden med to gafler så det "trevler".
Rør en stor spsk græsk yoghurt (2%) eller kvark sammen med 200 kcal mayonaise (tjek bagpå flasken for mange g det er!), salt, peber, karry og måske også et lille drys chili. Tilsæt kyllingekødet og små tern af ½ syrligt æble.
Til frokost kommer du kyllinge salaten ovenpå en tyk skive rugbrød og du kan evt. spise en salat til at fintsnittet romaine, gul peberfrugt og agurk.
Stegt torskerogn m gulerodsråkost (ikke så madpakkegnet)
Skræl 3-4 store gulerødder og riv dem på et råkostjern. Bland evt. en "dressing" af lidt sødemiddel og frisk citronsaft.
Rør cirka 149 kcal mayo (læs bagpå flasken for mange g det er!) med frisk citronsaft, salt, peber og en god portion finthakket estragon (eller hvilkenkrydderurt du nu elsker!).
Steg 200 g torskerogn i 1 spsk olie.
Kom den stegte rogn på en tyk skive rugbrød. Top med krydderurte mayo'en og spis gulerodsråkosten til.
Alle mand til madkasserne :-)